Hjemme!

Nu er det vidst tid til at skrive at vi er hjemme!!! Som om I ikke ved det;)

Vi fik mandag en fantastisk modtagelse i Billund lufthavn efter mange timers flyvning.
Ude foran ankomsthallen stod familie og venner med flag og blitzene kameraerer, det var meget overvældende igen at stå med fødderne på dansk grund og nu med vores lille Emanuel på armene.
Det var på en måde også en lettelse at være nået så langt og pga alt det fældede jeg nok også et par tårer.

Turen til Billund forsatte jo fra Santa Cruz og til Lima. Netop denne tur var lidt spændende, da vi jo her skulle have Emanuel ud af landet. Da vi var sidst i tjek-in køen og skulle nå at betale en ekstra afgift for Emanuel foruden lufthavnsudgiften, gik tiden. En fra flyselskabet valgte derfor at hjælpe os videre gennem de forskellige tjek af bagage og dokumenter, for at kunne få flyet planmæssigt afsted med os ombord.
Så selvom vores visum var udløbet og vi havde en hel del dokumenter de kunne have valgt at studere gled vi hurtigt igennem.
I Lima ventede vi 11 timer på at kunne komme videre, i ikke verdens mest spændende lufthavn - dog meget bedre end den i El Alto. Her i Lima var der gode forhold, et par spisesteder og butikker. Længst tid brugte vi nu på stolene i en af gaterne. Emanuel præsterede endda i al larm at sove en middagslur på 2 timer.
Flyveren til Amsterdam afgik til tiden og vi har lært at som børnefamilie får man lov at gå om bord før alle andre så man har tid til lige at få sig installeret. Det var en nattetur og jeg tror sammenlagt at Emanuel sov 9 ud af de 12timer. Det kunne vist ikke gøres meget bedre. Emanuel var meget optaget af de små fjernsynsskærme vi havde foran os og han skulle gerne se i dem alle tre, så han hoppede fra far til eget sæde og så til mors en del gange.

Efter modtagelsen og knus og kram havde vores søde mødre sørget for lidt at spise og drikke - det var rigtig dejligt. For os var det jo kun lige godt middagstid. Emanuel valgte allerede at lukke øjnene da vi modtog alle omfavnelser, det blev nok lidt for meget. Det var nok også bedst for ham at blive kigget på uden selv at være bevidst om det. Han vågnede først op til sidst lidt inden vi forlod lufthavnen.
Endnu en gang tak for den varme modtagelse!

Da vi kom hjem blev vi først mødt af en flyver i indkørslen og en igen under halvtaget. Indenfor Freya i bryggerset, i køkkenet et stort velkommen hjem skilt med billeder fra vores blog (disse nyder Emanuel meget, at se sig selv og så lige give dem et lille kys en gang imellem) og ellers gaver og ikke mindst et fyldt køleskab og Skallebæk rugbrød!

Vi nød at være hjemme og Emanuel der lige var vågnet gik også igang med at gøre opdagelser, de første pakker blev da også åbnet. Bamse fra Oldemor og Bodil Kjær gik han rundt med, frem og tilbage. Freya som han godt nok er lidt bange for, troede han man kunne snakke med så han sagde heletiden mela, mela (se, se) og rakte sit legetøj frem. Dog skulle vi heletiden bekræftiges i at "Si Freya" i bryggerset og "No Freya" i køkkenet, hvilket hans far havde forklaret ham, for at berolige ham - det gentog Emanuel vel en 10-15 gange.

 Stalden nåede vi også at besøge med Dora og Kipper.
Og så må vil lige have med! Vi gik også ombord i køleskabet og fandt pålæg og rugbrød frem, det var helt fantastisk og jeg tror næsten Bo drak en hel liter mælk til.

Nu har vi så været hjemme nogle dage, bedsteforældrene har været på besøg og er blevet godt modtaget af Emanuel og de første søskende har også været forbi. Emanuel tager det hele så flot! Forsat vil vi nu passe på at der ikke sker for meget, så han får tid til også bare at være sammen med os og så han har mulighed for at fordøje alle de mange nye indtryk.
Derfor ønsker vi kun aftalte besøg ;)
Og! så har vi tid til at sove længe, første nat sov vi ca 12timer og de næste gik næsten lige så godt;) Nu er vi begyndt at stille vækkeuret.

Bo har 14dages barsel og bruger nok en uges ferie i forlængelse af dem. Vi skal bare forsat nyde det i fulde drag som nu, det er bare så dejligt!!!

Endnu en gang tak til alle jer der har villet følge os og be for os - Tak!
Dette var sidste kapitel på vores store rejse.

Godt nytår
Kærlige hilsner Emanuel, Bo og Gitte

Sidste Bolivia hilsen!

Vi sidder her i Santa Cruz og hertil ankom vi til i gaar kl 16 efter 7 lange og kedelige timer i El Alto lufthavn - ikke verdens mest spaendende sted! Men vi maatte jo vente saa laenge for at vaere sikre paa at kom godt frem. Vi kom godt frem og kunne godt se der havde vaeret lavet vejspaerringer op mod El Alto, med afbraendinger. Vi kunne koerer frit igennem og ankom kl 6.00 og kunne ikke komme med et tidligere fly.

Emanuel forlod sin by og kunne se den oppe fra, for foerste og sidste gang i lang tid;) I Santa Cruz smed vi hurtigt noget af toejet, her er temperatureren en anden og luftfugtigheden! Godt med aircondition paa vaerelset naar temperaturen er over de 30grader :)
Vaerelsesudsigten!

I gaar slappede vi af paa vaerelset vi var godt traette og Bo var stadig slap efter alt sit toiletrenderi. Han har det meget bedre nu og mangler kun at faa appetitten helt igen - det skal nok komme naar vi lander hjemme til dansk mad! Mor husk en skallebaek til os;)
Emanuel klarer sig rigtig godt, han foelger bare med (gider nu ikke have sele paa i flyveren!) naar vi er paa vaerelset er han rigtig god til selv at sidde at lege. Duplotraktoeren og klodserne er et hit.

Lige nu har jeg placeret ham paa en stol ved siden af med traktoren og tre moenter, det er underholdning nok.
Da vi foerste gang skulle bade Emanuel i det lille badekar paa hotellet i La Paz skreg han, i dag har han tilbragt det meste af tiden i "stor badekar" altsaa poolen;)

 Skal vi vaere helt aerlige er vi endda blevet godt roede, det bliver en varm nat;)

I morgen cirka kl 5.30 forlader vi igen hotellet og tager til lufthavnen. Vi flyver til Lima og der skal vi vente 11timer det er bare for laenge!!! men vi klarer det nu nok, vi skal jo hjem:)

Haaber at se jer i Danmark!

Det var sidste hilsen her fra landet - tak for alle der har fulgt os, levet med og sendt os dejlige hilsner.

KH Emanuel, Bo & Gitte

Det gik godt!

Ja nu har vi et pas til Emanuel, ny dansk statsborger:) Det har vaeret lidt en spaendende dag, paa billedet nedenunder ligger syge Bo og bliver underholdt af sin lille soen. Bo blev daarlig i gaar eftermiddags og har kastet op og har forsat diarre. Jeg haaber snart han er paa benene igen, men det tager hurtigt nogle kraefter.

 

Emanuel og jeg tog uden Bo til ambasaden i formiddags, sammen med Lucy. Hun havde skaffet en taxi, men da han hoerte vi ville til centrum sagde han nej til at koerer os. De blev dog heldigvis enige om at vi betalte ekstra og saa pillede han klistermaerkerne af bilen der identificerede bilen som taxi, saa kunne han faa sat nye paa. Hvad goer man ikke naar man bare gerne vil have det hele til at lykkes og hjem.
Det de var nervoese for var at der var opkald over radioen. at der blev smidt sten efter de taxier der trodsede demonstrationen mod de hoeje braendstofpriser. Der er blevet et totalt koererstop fra i dag.
Turen gik fint et enkelt sted sad der maend og drenge ved vejen.

Vi kom godt til ambassaden og det tog vel 3 kvarter og jeg fik talt lidt dansk med en Allan:) Ellers foregik det nu paa engelsk, for hende jeg skulle lave tingene med kunne ikke dansk.
Her kan i se lidt dansk fra Bolivia;)

I morgen tidlig, meget tidligt, nemlig klokken fem starter foerste del af vores rejse. Den starter saa tidligt for at komme afsted inden de blokere vejene op til lufthavnen. Det foreslaar baade Lucy og dem paa ambassaden, saa det goer vi. Nu haaber at vi faar skaffet billetter til lidt foer end kl 13.

Jeg lovede et flight nummer saa i kunne se om vi ankom retsmaessigt til Billund:

Santa Cruz - Lima TA 34 Afg. 7.45 Ankomst 9.25

Lima - Amsterdam  KL 744 Afg. 20.35 Ankomst 14.45

Amsterdam - Billund KL 1347  Afg. 16.20 Ankomst 17.30

Alt i lokaltider!

Det var vist alt for nu, jeg maa heller se at komme op til de to!

KH os:)

120 timer tilbage

Nu naermer det sig for alvor at vi skal hjem. Vi kommer heller ikke til at kede os, der er nok der skal klares inden vi kan forlade hotel Callocotta.
i eftermiddag skal vi moedes med Lucy her paa hotellet, vi skal lige gennemgaa de sidste praktiske ting med hende. Alle papirer, undtagen pas til Emanuel har vi nu i vores haender, saa mon ikke det efterhaanden lykkes for os.
Vi skal paa ambassaden i morgen kl 12, hvor vi har en aftale. De lovede os at de kunne naa at lave passet samme dag inden de lukkede. Nu maa vi bare se hvordan vi kommer derhen, Lucy fortalte os nemli idag at alt hvad der hedder taxa og busser strejker i morgen pga at regeringen har haevet braendstofpriserne til det dobbelte. Hun sagde at det godt kunne vaere at der var nogle faa der var dumme nok til at koere, men dem maatte vi ikke koerer med, fordi de andre chauffoerer kunne finde paa at kaste sten imod dem. men vi tager ikke sorgerne paa forskud, saa lad os se hvad der sker.
Igaar havde Lucy inviteret os hjem til sig, det var nogle rigtig hyggelige timer, som i ogsaa kan se Emanuel noed.

Emanuel er rigtig glad for Lucy, det er dejligt at se.

Lige et billede der meget godt viser hvordan mange mennesker tilbringer deres dag siddende i vejkanten. Nogle sidder og tigger, andre saelger noedder, tyggegummi, koed stykker, strikkede ting osv.
Tit sidder der ogsaa boern.

Jeg skulle da ogsaa lige have en Barcelona troeje eller to, med Messis navn paa selvfoelgelig. Vi kunne ikke finde til Gitte og Emanuel;-).

Mission completet - naesten!

"Nu maa vi se" blev til, at vi i dag fik Emanuels Id-kort, sat lidt flere fingeraftryk og en tur til El Alto for at underskrive bla. udrejse tilladelsen under - der er flere dokumnter, men det er lidt svaert for os helt at vide hvad de er. Vi har igen, bare troligt fulgt Lucy og hendes hjaelper Glorya og skrevet under naar det blev kraevet.
Nu skal vi have styr paa flybilletter, der skal hentes et dokument i El Alto i morgen (vi ved ikke om vi skal med) og torsdag skal vi saa til den danske ambassade og have et midlertidigt dansk pas til Emanuel. Det er jo endt med at gaa meget godt, men tror bare ikke Lucy toer sige og tro paa noget foer det er gennemfoert.
Her faar i et billede af hende foran et af kontorerne

Og saa lige et view over bjerbyen, vi bor i Calacoto helt ude i den anden ende.

Saa I har jo nok regnet ud at vi kommer hjem som planlagt den 3.jan saafremt at der ingen forhindringer bliver paa hjemrejsen. Klokkeslaettet bliver dermed 17.30 i Billund og Krista og Ingolf vi mellemlander desvaerre ikke i Kastrup.

Turen bliver fredag fra La Paz til Santa Cruz (hvor vi skal nyde solen og poolen) Soendagmorgen flyver vi til Lima i Peru - venter 12timer og derefter til Amsterdam og videre til Billund.

I faar lige flightnumber senere saa i kan foelge om vi kommer til tiden!

Vi glaeder os rigtig meget til at vise jer vores guldklump, men det bliver ogsaa maerkeligt at tage ham vaek her fra.

Nu skal vi afsted og have flybilletter ordnet!!!

Hilsner fra lyset og varmen

Ekstra udsendelse

Vil lige fortaelle at Lucy ringede kl 13.30, at nu skulle vi skynde os og afsted og saa hev vi Emanuel op af middagssoevnen og blev klar. Vi skulle have lavet et id-kort til ham, hvor han baade skulle have taget billede og have samtlige fingere svaertet til og lave en del fingeraftryk - der absolut ikke saa saerlig identificerbare ud. Egentligt troede jeg vi viste lidt bedre efter den tur, men nej / nui maa vi se. Lucy ringer igen senere.

KH Bo og Gitte

qb k,jbg hr5ry7hvrf cs gj kj bn  ,cfjhkfjn   tmfmrmgvkn   m,gnbfcdxgg kcjkjvjhfbdvzs ngbc    v c x vfcjgfhdn h hrhvhvhfhgcbg gfhvjxhhjjhhsu

Og Emanuel - det sidste er en hilsen fra ham

Konstante aendringer

Ja saa blev det mandag den 27. hvor vi forventede at skulle afsted fra morgenen af, men Lucy ringede i gaar aftes. Hun ville i dag tage til El Alto hvor de skal have et vigtigt dokument, for at vi kan komme videre. Alligevel foeler hun sig ikke sikker paa at det lykkes, da de foerst har sagt tirsdag. Skal det vaere muligt for os at komme hjem den 3. jan skal det lykkees i dag siger hun, for ellers er der for faa dage at naa det resterende i. Nu maa vi se hvad dagen bringer!!! Der er nemlig en bonus oveni - regeringen har nemlig fra i dag sat braendstof op til det dobbelte og det giver ballade (ved ikke om nogen af jer har set eller ser noget om det i jeres medier?). Vi ved ikke saa meget andet end at vi bare bliver i gaaafstand fra hotellet indtil Lucy siger andet. Det skulle efter sigende vaere svaert at komme op at koere og jo ogsaa for Lucy - nu maa vi se!!!

Godt at vi igaar kom afsted paa tur - en dejlig tur til Titicaca soen der ligger paa graensen mellem Bolivia og Peru. Turen var naermest lige saa spaendende som selve stedet. Vi koerte fra La Paz til El Alto og saa ud paa landet, der faktisk var meget fladt, men med bjerge rundt i horisonten. Vi maa lige have med at Lucy havde lavet en aftale med chafoeren Freddy der skulle hente os kl. 9.00 og da vi kom ud holdte der en chafoer og vi spurgte om det var ham vi skulle med til Titicaca og det var det! Men da vi var naer centrum ringer Lucy og siger at Freddy holder og venter - venter!!!! Vi var kommet med den forkerte, godt gaaet - vi blev sat af og Freddy kom og samlede os op. Det er vist manglen paa vores spanskkundskaber der igen volder os problemer.
Vi kom afsted og det var spaendende at koerer igennem El Alto, se det omraade hvor Emanuel er foedt. Og desto laengere vi kom jo fattigere blev det og specielt ude paa landet. I faar lidt billder!

Ved Titicaca startede vi med lidt mad paa en resturant, hvor jeg fik lokal fisk og Bo sin saedvanlige kylling. Han kunne nu godt have taget fisken, den smagte godt - dog lidt toer stegt.
Freddy spiste med, et maaltid kostede ca 40Bs og det er jo 30 kr saa det er ikke saa slemt at byde andre med:)

Efter maden var vi paa en lille sejltur, ikke nogen saerlig spaende tur, men alligevel var det dejligt at sidde ude paa vandet og nyde solen og udsigten. Og saa kan vi da sige vi har sejlet paa Titicacasoen;)

Turen hjem var praeget af vejrskifte, paa et tidspunkt kom vi til en hvid landsby. Der laa hagl der daekkede alt og der var som sagt helt hvidt.

Langs vejen sad der ofte boern eller hele familier og naar der kom nogen koerende viftede de med deres huer. Vi gaar udfra at de sad og tiggede. Et trist syn! Tanken om at det de boern laerer til deres fremtidige liv er at sidde og tigge.

En far der nyder sin sovende soen:)

Jeg tror vi maa slutte med "nu maa vi se!" og med Emanuel som julemand - hvilken han snakker mere og mere om:)

25 December

Igaar den 24 Dec var vi paa fint 5 stjernet hotel for at faa vores julemiddag, og for at fejre juleaften. Vi havde bestilt bord til kl 19 for ikke at komme for tidligt, det ville jo vaere lidt hyggeligere hvis der ogsaa var andre gaester. Da vi kom var lyset slukket i den store sal vi skulle side i. Vi var de allerfoerste der kom. Men lidt efter halv 8 begyndte der at dukke flere op.
Det var et rigtig hyggeligt sted at spise og god mad, saa vi noed rigtigt aftenen, bare os 3. Men vi ma nok erkende at den danske julemad, er der ikke noget der overgaar. Saa den ser vi meget frem til naeste aar.
Idag holder vi os en rigtig slappe af dag, det regnede meget da vi stod op, og har gjort det indtil kl 12. Men hvis vejret holder naar Emanuel og Gitte staar op fra middagssoevn, saa skal vi nok ud og have noget luft.
I morgen har vi planer om at tage paa en laengere tur, hvorhen ved vi ikke helt endnu, men Lucy er ved at proeve paa at skaffe os en chauffoer hun kender, saa nu maa vi se.
Lucy ringede ogsaa i dag, og fortalte at vi paa mandag skulle ud i byen og have lavet noget papirarbejde, saa hun kloer bare paa for at faa os faerdig, hun goer et godt stykke arbejde.
Vi haaber at i alle havde en rigtig god aften igaar, og at i er sunde og raske. I maa fortsat have nogle gode juledage.

Gitte og Emanuel paa vej ud for at spise juleaften. Som altid har Emanuel travlt med at kigge efter biler, busser og motorcykler.

Imens Gitte stod i koekkenet, kiggede jeg sammen med Emanuel paa billeder af familien, han er ved at vaere god til at sige de fleste navne. Specielt Viktor har han styr paa, men i andre skal han ogsaa nok faa laert ( ogsaa dig faster kanin - eller Karina som du jo hedder ).
Men ligepludselig blev i for kedelige at kigge paa, og vaek var han. Saa vi maatte selv spise pandekagerne. Mums de var gode. Godt man har saa dejlig og god en kone.

Er han ikke bare dejlig



Det er to gode billeder paa Emanuel. Det ene oejeblik kan han se ud som om, at han da ihvertfald ikke kunne finde paa narrestreger. Hvorefter han ligepludselig er fuld af fis.

Vi nyder vores lille guldklump saa meget, han har et dejligt sind. Det er kun dejligt at han proever paa at loebe om hjoerner med os en gang imellem, ellers ville det hele jo vaere saa kedeligt;-).

HAN ER VORES!!!!

Glaedelig jul til jer alle

Mange har kaldt Emanuel for vores stoerste julegave og nu maa man jo sige, at det blev det meget konkret. Vi har i dag haft det sidste retsmoede og det gik glat og til sidst fik vi hurtigt smidt gaver i haenderne paa diverse folk og taget at billede. Dommeren havde travlt, de naeste folk stod og ventede uden for doeren med en anden sag.

Her er lidt billeder fra endnu en bytur til centrum i gaar!

Vores hjemrejse tidspunkt hedder forsat "Nu maa vi se" ;)

Her til sidst vil vi gerne oenske jer alle en rigtig glaedelig jul og haaber at I alle maa faa en dejlig aften her den 24.dec.

Glaedelig jul

Hej alle, vi vil oenske jer en glaedelig jul. Vi haaber i alle faar en velsignet juleaften.
Her staar den paa retsmoede om formiddagen, som vi haaber og tror vil gaa godt. Iaften har vi bestilt bord paa et lidt stoerre og finere hotel end det vi selv bor paa, det skal nok blive hyggeligt, vi bliver bare os 3 i aar;-).
Endnu engang tak fordi i foelger med, det varmer.

Knus os 3

Hurtigt indlaeg

Vi vil bare lige hurtigt sige at retsmoedet ikke bliver i dag, men i morgen formiddag selveste den 24dec.
Det betyder at vi tidligst kan komme videre med papirarbejdet den 27.dec og at vi faktisk ikke ved hvem og hvor de holder ferielukket - nu maa vi se! Hjemrejse bliver vi forhaabentligt ogsaa klogere paa til den tid:)
Men faa lige lufthavnene rydet for sne inden da!

Nu vil vi til centrum:)
Glaedelig 23dec.

Paa verdens top

I gaar eftermiddags var vi paa verdens top;) - saadan foeltes det naesten! Vi var paa bjergtur, paa Muela Del Diablo (Djaevlens kindtand), hvor vi noed stilheden og den helt fantastiske udsigt.

Ovenover er lidt fakta og kan man ikke forstaa saa meget kan man da aflaese hojden 3700m over havets overflade. Vi maa sige at vi paa vej op ogsaa kom til pusten, nu kunne vi godt lige maerke hoejden igen. Jeg bar Emanuel paa ryggen paa vej op, det var som at hoere en prusten hest eller !........ og heldigvis loed Bo ligesaadan. Og jeg maa gentage mig selv og sige hvor var det en fantastisk udsigt. Herfra kunne vi se ned over hele La Paz by og langt ud i horisonten til diverse endnu hoejere bjergtoppe. Verdens top er jo nu engang mere end dobbelt saa hoej;)

Paa naeste billede er det byen der kan ses ude bagved!

Sidste stykke var stejlt og der laa mange loese klippestykker

Vi naaede da heller ikke laengere end her til og her tog vi eftermiddagskaffen.

Uden Emanuel, havde vi nok kunnet naa lidt hoejere. Der kom tre unge fyrer ned hoejere oppefra og under os stod tre hollandske piger der ikke ville laengere.

Paa vej ned igen

Det var en fattig lille landssby her oppe. Og op af skraaningerne kan i se smaa marker og rundet paa alle bjergsiderne var veje og stier, hvor de trak rundt med deres dyr, nok for at graesse.

Og da vi kom hjem var der stadig lidt energi i behold. Aftensmaden blev nu ogsaa bare bestil paa hotellet!

Det var en berigende 21dec.

Skoent se vores smukke og alligevel barske verden. 

ps. Retsmoedet ved vi ikke noget om endnu!