Hjemme!

Nu er det vidst tid til at skrive at vi er hjemme!!! Som om I ikke ved det;)

Vi fik mandag en fantastisk modtagelse i Billund lufthavn efter mange timers flyvning.
Ude foran ankomsthallen stod familie og venner med flag og blitzene kameraerer, det var meget overvældende igen at stå med fødderne på dansk grund og nu med vores lille Emanuel på armene.
Det var på en måde også en lettelse at være nået så langt og pga alt det fældede jeg nok også et par tårer.

Turen til Billund forsatte jo fra Santa Cruz og til Lima. Netop denne tur var lidt spændende, da vi jo her skulle have Emanuel ud af landet. Da vi var sidst i tjek-in køen og skulle nå at betale en ekstra afgift for Emanuel foruden lufthavnsudgiften, gik tiden. En fra flyselskabet valgte derfor at hjælpe os videre gennem de forskellige tjek af bagage og dokumenter, for at kunne få flyet planmæssigt afsted med os ombord.
Så selvom vores visum var udløbet og vi havde en hel del dokumenter de kunne have valgt at studere gled vi hurtigt igennem.
I Lima ventede vi 11 timer på at kunne komme videre, i ikke verdens mest spændende lufthavn - dog meget bedre end den i El Alto. Her i Lima var der gode forhold, et par spisesteder og butikker. Længst tid brugte vi nu på stolene i en af gaterne. Emanuel præsterede endda i al larm at sove en middagslur på 2 timer.
Flyveren til Amsterdam afgik til tiden og vi har lært at som børnefamilie får man lov at gå om bord før alle andre så man har tid til lige at få sig installeret. Det var en nattetur og jeg tror sammenlagt at Emanuel sov 9 ud af de 12timer. Det kunne vist ikke gøres meget bedre. Emanuel var meget optaget af de små fjernsynsskærme vi havde foran os og han skulle gerne se i dem alle tre, så han hoppede fra far til eget sæde og så til mors en del gange.

Efter modtagelsen og knus og kram havde vores søde mødre sørget for lidt at spise og drikke - det var rigtig dejligt. For os var det jo kun lige godt middagstid. Emanuel valgte allerede at lukke øjnene da vi modtog alle omfavnelser, det blev nok lidt for meget. Det var nok også bedst for ham at blive kigget på uden selv at være bevidst om det. Han vågnede først op til sidst lidt inden vi forlod lufthavnen.
Endnu en gang tak for den varme modtagelse!

Da vi kom hjem blev vi først mødt af en flyver i indkørslen og en igen under halvtaget. Indenfor Freya i bryggerset, i køkkenet et stort velkommen hjem skilt med billeder fra vores blog (disse nyder Emanuel meget, at se sig selv og så lige give dem et lille kys en gang imellem) og ellers gaver og ikke mindst et fyldt køleskab og Skallebæk rugbrød!

Vi nød at være hjemme og Emanuel der lige var vågnet gik også igang med at gøre opdagelser, de første pakker blev da også åbnet. Bamse fra Oldemor og Bodil Kjær gik han rundt med, frem og tilbage. Freya som han godt nok er lidt bange for, troede han man kunne snakke med så han sagde heletiden mela, mela (se, se) og rakte sit legetøj frem. Dog skulle vi heletiden bekræftiges i at "Si Freya" i bryggerset og "No Freya" i køkkenet, hvilket hans far havde forklaret ham, for at berolige ham - det gentog Emanuel vel en 10-15 gange.

 Stalden nåede vi også at besøge med Dora og Kipper.
Og så må vil lige have med! Vi gik også ombord i køleskabet og fandt pålæg og rugbrød frem, det var helt fantastisk og jeg tror næsten Bo drak en hel liter mælk til.

Nu har vi så været hjemme nogle dage, bedsteforældrene har været på besøg og er blevet godt modtaget af Emanuel og de første søskende har også været forbi. Emanuel tager det hele så flot! Forsat vil vi nu passe på at der ikke sker for meget, så han får tid til også bare at være sammen med os og så han har mulighed for at fordøje alle de mange nye indtryk.
Derfor ønsker vi kun aftalte besøg ;)
Og! så har vi tid til at sove længe, første nat sov vi ca 12timer og de næste gik næsten lige så godt;) Nu er vi begyndt at stille vækkeuret.

Bo har 14dages barsel og bruger nok en uges ferie i forlængelse af dem. Vi skal bare forsat nyde det i fulde drag som nu, det er bare så dejligt!!!

Endnu en gang tak til alle jer der har villet følge os og be for os - Tak!
Dette var sidste kapitel på vores store rejse.

Godt nytår
Kærlige hilsner Emanuel, Bo og Gitte

Sidste Bolivia hilsen!

Vi sidder her i Santa Cruz og hertil ankom vi til i gaar kl 16 efter 7 lange og kedelige timer i El Alto lufthavn - ikke verdens mest spaendende sted! Men vi maatte jo vente saa laenge for at vaere sikre paa at kom godt frem. Vi kom godt frem og kunne godt se der havde vaeret lavet vejspaerringer op mod El Alto, med afbraendinger. Vi kunne koerer frit igennem og ankom kl 6.00 og kunne ikke komme med et tidligere fly.

Emanuel forlod sin by og kunne se den oppe fra, for foerste og sidste gang i lang tid;) I Santa Cruz smed vi hurtigt noget af toejet, her er temperatureren en anden og luftfugtigheden! Godt med aircondition paa vaerelset naar temperaturen er over de 30grader :)
Vaerelsesudsigten!

I gaar slappede vi af paa vaerelset vi var godt traette og Bo var stadig slap efter alt sit toiletrenderi. Han har det meget bedre nu og mangler kun at faa appetitten helt igen - det skal nok komme naar vi lander hjemme til dansk mad! Mor husk en skallebaek til os;)
Emanuel klarer sig rigtig godt, han foelger bare med (gider nu ikke have sele paa i flyveren!) naar vi er paa vaerelset er han rigtig god til selv at sidde at lege. Duplotraktoeren og klodserne er et hit.

Lige nu har jeg placeret ham paa en stol ved siden af med traktoren og tre moenter, det er underholdning nok.
Da vi foerste gang skulle bade Emanuel i det lille badekar paa hotellet i La Paz skreg han, i dag har han tilbragt det meste af tiden i "stor badekar" altsaa poolen;)

 Skal vi vaere helt aerlige er vi endda blevet godt roede, det bliver en varm nat;)

I morgen cirka kl 5.30 forlader vi igen hotellet og tager til lufthavnen. Vi flyver til Lima og der skal vi vente 11timer det er bare for laenge!!! men vi klarer det nu nok, vi skal jo hjem:)

Haaber at se jer i Danmark!

Det var sidste hilsen her fra landet - tak for alle der har fulgt os, levet med og sendt os dejlige hilsner.

KH Emanuel, Bo & Gitte