Fredag tog vi afsted fra vojens city med tog. Vi kørte kl 08.59, og skulle være på Østerport station kl 12.00. Vores program var lidt stramt, fordi vi allerede kl 12.20 skulle være på den Bolivianske ambassade, for at afhente vores visum. Men det lykkedes egentlig meget godt, kun et kvarter forsinket.
Nu skulle vi så bare have fundet vores lille hotel, hvor vi kunne slappe af resten af dagen, så vi var klar til at stå op kl 03.50.
Det gik rigtig godt med at komme op så tidligt, selv for Gitte, som bestemt ikke er et morgen menneske, hvorimod Bo jo som sædvanligt sprang ud af sengen, men sådan er det jo med os bønder vi er jo ude af fjerene inden køerne for horn, (eller hvad det nu hedder).
Alt gik også fint indtil vi trådte ind i forhallen i Kastrup lufthavn, og så på skærmene at flyet til Amsterdam var aflyst. Vi ville nu finde Flyselskabet som vi skulle flyve med, for at hører hvad planen så var. Det viste sig at det var der også mere end 50 andre der også ville. Vi stod nu i kø i mere end halvanden time, inden vi fik at vide at vi kunne komme med et andet fly. Vi kom ca 2 timer senere afsted end den første tid vi havde fået, plus at det næste så var forsinket. Der skulle ikke meget hjerne til at regne ud at det kom til at knibe med at nå flyet fra Amsterdam til Lima, (så det havde Gitte jo også gennemskuet;-).
Ganske rigtigt vi nåede det heller ikke, og fly til Lima går jo ikke bare lige hvert kvarter.
Efter en times intenst arbejde af en af KLMs medarbejdere, (KLM er flyselskabet) var den bedste løsning at sætte os på et fly dagen efter (altså søndag morgen). Så vi altså nu kommer til Bolivia et døgn senere end planlagt. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vi fik både 150 kr at spise for, 700 kr til at rejse for en anden gang, og så blev vi lige tjekket ind på et nydeligt hotel, med buffet både aften og morgen. Nåh ja der var også 50" fladskærm på værelset, aaahhhhh så kunne vi jo lige så godt nyde det nu vi var her.
I morgen tidlig prøver vi så igen, om ikke vi kunne komme afsted til Bolivia, ned til vores lille søn og guldklump Emanuel. Vi har bedt om at turen må gå godt, så det hviler vi i. Sov godt Kære alle
Hej i 2 kære. Sikke da det driller jer, men men i er på vej og meget tættere på målet end før. Vi ber meget for jer og ved Gud holder hånden over jer og hjælper jer godt ned til jeres skønne søn og vores dejlige nevø. Vi tænker meget på jer og håber i kan mærke det. Sov godt og Bo nyd nu det 50 tommer :-) God tur imorgen til jer og hils ham. Holder meget af jer. Stort knus og tanker Hele familien - Diana
SvarSletHej. Jeg håber at I er kommet godt til Bolivia nu. Jeg håber og beder for at I får en rigtig god til i Bolivia. Vi glæder os til at høre se jer og jeres søn. Knus Gitte
SvarSlethej i 2. Vi håber i er godt landet, vi tænker så megt på jer og ber for dagen imorgen må gå godt med første retsmøde. Det bliver spændende for jer. Pas godt på hinanden. Stort knus og forbøn familien Andersen
SvarSletkære Bo og Gitte. Håber alt er vel hos jer og at i er godt ankommet til Bolivia. spændende med retsmødet imorgen og efterfølgende at få lov at besøge børnehjemmet, hvor jeres Emanuel er.Herhjemme er der snekaos, dog mest nord øst på og Kastrup lufthavn har været lukket i en periode, godt i kom afsted inden.Vi havde en rigtig hyggelig dag i går søndag, men manglede jo lige jer. Dagen endte dog trist,under vores gåtur i skoven løb bassi og fix fra os, kun bassi vendte tilbage i live, det var rigtig hårdt for os alle men nok mest Di og Annika. Idag blev vi færdig med julebag,Laura og Karina var og hjælpe. Imorgen tror jeg bare den står på afslapning med en god bog, for nu en mine 8fridage snart slut og synes egentlig ikke jeg har ligget på den lade side, så det er vist ok.Det var lidt nydt herfra. Håber snart at høre godt nyt fra jer i kære tre.Advents knus fra farfar og farmor
SvarSletHej Gitte
SvarSletJeg håber, at I er vel ankommet til Bolivia. Rigtig meget held og lykke med i morgen, det bliver stort at møde jeres søn for første gang. Husker det selv som var det i går:)Hils Lucy fra os!
Knus
Charlotte (zonen)